Polterabend idéer til en sjov dag (og aften) for alle

Er du på udkig efter gode polterabend idéer til en sjov dag og festlig aften på Fyn?

Vi har din ryg her hos City Bowling i Odense. Læs med, og få inspiration til både mindre og større aktiviteter til en fantastisk polterabend.

Polterabend aktiviteter til alle køn

En polterabend hos City Bowling Odense favner alle, og vores aktiviteter kan laves af både mænd og kvinder. Ingen af aktiviteterne er ekstremt vilde, men der er fuld fart på festlighederne alligevel.

Find en liste over sjove idéer til polterabenden herunder, og kom ét skridt tættere på at skabe en uforglemmelig aften for den kommende brud eller gom.

Party Bowling

Med Party Bowling er I garanteret god stemning, festlig musik og rig mulighed for at vinde shots til jeres bane. For hvad er en polterabend uden shots?

Under Party Bowling er der masser af konkurrencer, som I kan deltage i som hold. Og vi har ret høj succesrate – faktisk vinder 9 ud af 10 gratis shots til deres bane.

Vil I hellere have en mere afslappet polterabend, kan I vælge almindelig bowling i løbet af dagen.

Gæt og grimasser – bryllups edition

En sjov leg, I snildt kan forberede hjemmefra og tage med til selskabet hos os, er bryllupsversionen af gæt og grimasser.

Forbered nogle lapper papir med bryllupsrelaterede ord, og tag dem med fx i en hat, hvor I nemt kan hive dem om fra. Vær kreative med ordene, og lav gerne nogle i forskellige sværhedsgrader.

Fx kan ”brudepar” og ”top kagefigur” ligne hinanden, men den sidste kræver lige, at man får forklaret kagen med sine fagter.

Shuffleboard

Er I glade for bordsport, er shuffleboard oplagt for jer. Det minder lidt om curling, men foregår på et af vores shuffleboard borde. Shuffleboard kan få konkurrencemennesket frem i absolut alle!

Vores personale står i hvert fald klar til at hjælpe jer i gang. Reglerne er rimelig simple, men det kræver selvfølgelig en smule teknik. Alt dét kan I snildt lære hos City Bowling på Fyn.

Air hockey

Må det gerne gå lidt hurtigt og give anledning til et godt grin? Så prøv kræfterne af ved vores air hockey borde, og forsøg at stoppe pucken fra at ryge i mål hos dig.

Især hvis gommen eller bruden ikke er til de helt vilde aktiviteter, men alligevel god kan lide lidt adrenalin, er air hockey perfekt.

Armbøjningskonkurrence

Dén her er oplagt for brudgommen – og der er præmier på spil! I kan vælge at dyste internt for at teste gommen af, men hvis I har bestilt Party Bowling hos os, kan I konkurrere mod andre baner.

Hvis I vinder armbøjningskonkurrencen, betyder det en gratis runde shots til hele det selskab.

Armbøjningskonkurrencen er en klassiker, og uanset hvor I er, er den nem af afholde.

Beerpong

Hvis I slet ikke kan få nok af konkurrencer, hvad så med at tage et spil beerpong? Der er næsten intet så godt som beerpong til at få gang i festen. Og det gælder både for ham og for hende. Skal legen gøres lidt mere fancy, kan I jo lege prosecco-pong eller bruge brudens yndlingsdrik.

Vil I gerne spille beerpong hos City Bowling i Odense, er I velkomne til at kontakte os for at høre mere om mulighederne.

Bordtennisbold ryger i rødt papkrus under beerpong

Ring på fingeren (eller spisepinden)

Hvis I gerne vil være lidt nostalgiske til polterabendfesten, er denne leg helt perfekt. Det indebærer nemlig vingummiringe, som I kan købe ind til dagen. I får også brug for nogle spisepinde, der kan agere ”finger”.

Legen går simpelthen ud på at være den bedste til at samle vingummiringe op med spisepinden, som I holder i munden. Sæt fx ét minut af til konkurrencen, og prøv kræfterne af i den her særdisciplin.

Lyder det som polterabend aktiviteter for jer?

Hvis du synes, vores polterabend idéer kunne være oplagt for den kommende brud eller gom, er der ikke andet for end at booke en plads hos City Bowling i Odense.

Det gør du lige herinde:

Firmafesten der tager kegler